Vi tilbyder hjælp til økonomistyring som inkluderer udarbejdelse af årsrapport for små og mellemstore virksomheder, selvangivelser og skatteberegninger. Vi beregner, hvilken skattemæssig ordning, der passer bedst til din virksomhed og til dig personligt.
Folketinget vedtog d. 19. maj 2022, at en ny bogføringslov skulle træde i kraft den 1. juli 2022.
Den nye reformpakke har til formål at øge kontrollen af virksomhedernes regnskaber og dermed eliminere fejl.
For dig som virksomhedsejer betyder det, at du ikke længere kan håndtere din bogføring, som du tidligere har været vant til.
Fremover skal alle bogføringsbilag opbevares digitalt i et godkendt bogføringssystem.
For selskaber træder den nye bogføringslov (indtil videre oplyst) i kraft d. 1. juli 2024, mens den for de personligt ejede virksomheder (med en omsætning på over kr. 300.000), efter seneste udmelding træder i kraft 1. juli 2026.
Vær dog opmærksom på, at alle virksomheder allerede fra 1. januar 2023 skal have udarbejdet og opbevare et bogføringsdokument, så myndighederne let kan skaffe sig et overblik over dine bogføringsprocedurer, ved et kontrolbesøg i din virksomhed.
Selvom ovenstående kan føles som endnu en administrativ belastning, har mange af vores kunder allerede konverteret deres bogføring til digitale løsninger. Det frigiver nemlig så meget ekstra tid til dig, når de tunge administrative opgaver opdateres til de nyeste teknologiske løsninger.
Har du brug for vores hjælp?
Hos os har du mulighed for at aflevere bilag uden forudgående behandling. Har du udelukkende behov for kontrol og afstemning af egen bogføring, er dette også en mulighed.
Vi kan varetage hele bogholderifunktionen i din virksomhed eller kun dele af denne. Måske ønsker du selv at fakturere dine kunder, mens vi følger op på indbetalinger og udsender eventuelle rykkere ved overskreden betalingsfrist. Du kan også overlade bogføring af alle leverandørbilag til os, hvorefter du selv sørger for betaling eller blot betalingsgodkendelse i din netbank.
Når du outsourcer økonomifunktionen i din virksomhed til os, sørger vi automatisk for, at du altid er med på sidelinjen ved kontinuerlig afrapportering ved hjælp af regnskabs- og ledelsesrapporter. Det svarer til at have din egen regnskabschef. Blot på timebasis. De personalemæssige forpligtelser tager vi os af. Du betaler kun for reel anvendt tid.
Når virksomhedens økonomi løbende er ajourført korrekt, har du et godt overblik og god mulighed for at følge op, når der sker ændringer. Lovgivningen kræver desuden, at du holder din bogføring løbende ajour og afstemt.
Mandag 09.00 16.00
Tirsdag 09.00 16.00
Onsdag 09.00 16.00
Torsdag 09.00 16.00
Fredag 09.00 16.00
Lørdag Lukket
Søndag Lukket